From the BlogNyhedsbrev

Spar tid, når du skriver statusopdateringer på tværs af flere sociale medier med Hootsuite

Hootsuite

Med Hootsuite kan du dele dine statusopdateringer på flere sociale medier samtidig.

Har du en profil på flere sociale medier – på fx både Facebook, Linked In og Goggle+ – og er du træt af hver gang at skulle logge ind flere steder for at dele dit budskab på flere sociale medier samtidig?

Så tilbyder Hootsuite en nem og hurtig løsning. En løsning  jeg selv bruger, når jeg fx hurtigt vil sprede et link til et nyt indlæg på denne blog.

Sådan bruger du Hootsuite

 

1. På Hootsuite tilmelder du blot de sociale medier, hvor du jævnligt skriver statusopdateringer (op til 5 medier gratis!).

2. Skriv din statusopdatering

3. Tilføj eventuelt link

4. Vælg medier (eller tryk “alle”) ud fra din forud forud komponerede liste

5. Tryk send, og din opdatering ryger ud på samtlige dine sociale medier på én gang. Dødsmart og meget tidsbesparende.

Indstil hvornår du vil distribuere via kalender eller “auto schedule”

Du kan også i Hootsuite indstille afsendelsen til et bestemt tidspunkt på dagen eller ugen. Har du mange opdateringer kan du trykke på knappen “auto schedule” så sørger Hootsuite for at distribuere dine opdateringer med et passende interval tilpasset mængden af opdateringer. Husk at indstille Hootsuite til dansk tid, så du har helt styr over, hvornår på døgnet din beskeder distribueres.

Brug Hootsuite med omtanke og tænk i budskaber og målgrupper

Med et så nemt værktøj som Hootsuite kan det være fristende bare at sende opdateringer afsted i vildskab, men husk nu, at principperne for god kommunikation også gælder her. Fx princippet om, at man kommunikerer med udgangspunkt i modtagerens interesser og behov: Det er ikke sikkert, at din opdatering omkring en ny kjole i din butik på Facebook  (typisk B2C) vil opleves helt så relevant for din målgruppe på Linked In, mens dit højpandede indlæg om forretningsstrategi i designerverdenen, måske vil falde lidt til jorden på din private Facebook-side.

Har du selv prøvet lignende tidsbesparende softwares, eller har du allerede erfaringer med Hootsuite, må du meget gerne dele neden for.

 

 

 

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: