Tanker på BloggenNyhedsbrev

Hvordan tjekker jeg om jeg har “falske” følgere på Twitter?

Twitter followers?

Hvordan ser din egen følgerskare på Twitter ud?

Falske followers på Twitter: Er du fristet af muligheden for at booste din profil og købe et par tusinde falske followers på Twitter? Men leder dit bedre jeg, efter en (ekstra) god grund til at lade være?

Så er den her måske nu.

Skal man tro nyhedsstrømmen på sociale medier er det blevet helt almindeligt at købe sig til followers på Twitter (og friends på Facebook) og dermed få det til at se ud som om man er lidt mere interessant at følge, end tilfældet reelt er.

De amerikanske præsidentkandidater gør det. Lyder sladderen på amerikanske blogs. Mediemogulerne gør det også. De små forretningsdrivende. Og freelancerne. Alle, der ser en (forretnings-) idé i at se mere populære ud, end de er.

For ganske få dollars kan enhver i løbet af et par dage  erhverve sig til tusindvis af nye followers og på den måde booste antallet af følgere. Når jeg taler med folk, der har købt sig til followers (og følger diskusssionerne på diverse fora) lyder argumenterne, at det handler om lidt ekstra god reklame for person- eller virksomhedsbrandet. Og – at de “falske” følgere, langsomt falder fra igen i takt med at flere ægte følgere melder sig på banen, fordi man ser populær ud. En logik man kender fra aktiemarkedet: Tror den gennemsnitlige aktiekøber på værdien i en given aktie, stiger værdien yderligere, flere købere giver højere værdi og endnu flere købere. Dette skaber en positiv boble som, giver den pågældende virksomhed mulighed for at investere og hen ad vejen – i praksis – blive det værd som den i første omgang kun var, betinget af hysteriet.

Som en bekendt forklarede mig: “Der skal helst være synlige gæster i restauranten, før man selv bliver gæst – man går da uden om en mennesketom restaurant”.

Det er samme logik på Twitter (?) – hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Blandt argumenter, der – udover det oplagt amoralske i at føre andre bag lyset  – er imod køb af falske followers er, at kan blive afsløret og brandmæssigt ramme som en boomerang, når folk mister tilliden ud fra devisen “hvis vedkommende lyver her, hvad lyver vedkommende så ikke ellers om?”.

Folk kan allerede i dag ved et klik på profilen se, hvor mange followers kollegaen har, men også hvem de er. Og er der for mange “æg” (følgere uden fotos) eller stammer “for mange” Twitter followers fra Indien og Pakistan er troværdigheden så som så, men nu er der kommet endnu en grund til IKKE at købe falske followers.

Et nyt værktøj giver nemlig alle og enhver mulighed for at se, præcis hvor mange falske followers, de selv har. Eller måske endnu mere interessant – afhængigt af temperament – hvor mange falske Twitter followers kollegaen slæber rundt på.

Sådan afslører du kollegaens falske Twitter followers

Fakers hjemmeside kan du indtaste dit – eller hvem som helsts – brugernavn og konstatere hvor mange af dine følgere, der er ægte, og hvor mange som blot er passive Twitter-æg (et æg er Twitters default-billede, hvis der ikke er uploadet et).

Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at følge min profil her.

 

  • Bosch
  • Royal Greenland
  • Gråkjær
  • Region Nordjylland
  • Sydbank